Spinningcykel test: Her er de 6 bedste modeller på markedet

Spinningcykel

Rundt omkring i de danske fitnesscentre har spinning længe været en af de allermest populære holdaktiviteter – og det er bestemt ikke uden grund.

Spinning er nemlig en yderst effektiv træningsform, der hurtigt giver gode resultater – både i forhold til kondition, udholdenhed og vægttab.

Spinning er dog langtfra forbeholdt fitnesscentrene.

Flere og flere vælger nemlig at investere i en spinningcykel til hjemmebrug.

Dette skyldes nok i høj grad, at det er en del nemmere at finde tid til spinning i en travl hverdag, hvis cyklen står derhjemme.

Hvilken spinningcykel skal jeg vælge til hjemmebrug?

Det kan godt føles en smule overvældende og uoverskueligt at skulle vælge en spinningcykel.

Der findes nemlig efterhånden flere hundrede forskellige modeller på det danske marked, og priserne går fra lidt over 1.000 kr. til langt over 50.000 kr.

De spinningcykler man finder i de danske centre, koster ofte på den gode side af 15.000 kr., men de er også bygget til ekstremt omfattende og hyppig brug.

Til hjemmebrug behøver du slet ikke at investere så meget for at få en god, solid kvalitetscykel – meget mindre kan sagtens gøre det!

Du bør dog aldrig købe en alt for billig model.

De allerbilligste spinningcykler er nemlig af så ringe kvalitet, at du aldrig vil få en god træningsoplevelse ud af dem.

Deres tråd er dårligt, hvilket vil sige, at pedalerne ikke kører rundt i en naturlig, glidende og jævn bevægelse – og samtidig er byggekvaliteten ofte så ringe, at cyklens levetid vil være alt for kort.

Test af de 6 bedste spinningcykler

I denne artikel har vi set nærmere på seks af de p.t. bedste spinningcykler på markedet.

De har hver især deres fordele og ulemper, men fælles for dem alle er, at de er sammensat af kvalitetskomponenter og udstyret med alle de mest nødvendige funktioner og indstillingsmuligheder.

Alle seks spinningcykler har desuden et godt og rent tråd, der ikke hakker.

Toorx SRX-60 Evo

Billig spinningcykel fra ToorxDen første spinningcykel, som vi har valgt at tage med, er SRX-60 Evo fra producenten Toorx.

SRX-60 er et fint valg for begynderen eller den almindelige motionist, der ikke har brug for en avanceret cykel med et kæmpe udvalg af funktioner og indstillingsmuligheder.

Kvalitetsmæssigt kan denne spinningcykel ikke måle sig med de andre spinningcykler på listen, men hvis man tager den lave pris i betragtning, er kvaliteten ganske udmærket.

På den indbyggede træningscomputer får du informationer om tid, hastighed, distance og energiforbrug.

Computeren er nem og enkel at betjene, men det havde ikke gjort noget, hvis displayet var lidt større.

Det kan nemlig godt værre en smule svært at aflæse, når man står op i pedalerne.

Styret kan justeres lodret, og sædet kan både justeres lodret og vandret, hvilket betyder, at man både kan træne i en oprejst stilling og i en mere fremadlænet racerstilling.

Pedalerne på SRX-60 er kun til indstik, som man kender det fra almindelige motionscykler.

Så du skal være opmærksom på, at du ikke kan bruge spinningcyklen sammen med rigtige cykelsko med klamper.

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
4.499,00 0,00 4.499,00 Læs mere

 

Abilica Racer 2.1

Abilica Racer 2.1 spinningcykelDen svenske producent Abilica er kendt for at producere motionsmaskiner af høj kvalitet til fornuftige priser – og deres spinningcykel, Racer 2.1, er bestemt ikke nogen undtagelse.

På trods af, at Racer 2.1 prismæssigt ligger i den lave ende, er det nemlig en robust og slidstærk spinningcykel med et tungt 22-kilos svinghjul, 3-delt krank, filtbremser og kombipedaler, der både kan bruges til cykelsko og almindelige sko.

Den indbyggede træningscomputer er dejligt nem at aflæse, mens man cykler, og den viser tid, kalorieforbrænding, distance, hastighed og kadence (pedalomdrejninger pr. minut).

Indstillingsmulighederne er også gode, og styret kan – ligesom sædet – både justeres vandret og lodret.

Der er derfor god mulighed for at indstille cyklen perfekt til enhver højde og kropsbygning.

En anden stor fordel ved Abilica Racer 2.1 er, at den er meget lydsvag – selv når man træner med høj intensitet.

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
4.995,00 0,00 4.995,00 Læs mere

 

Sole SB700

Sole SB700 spinningcykel

SB700 fra den amerikanske producent Sole minder kvalitets- og funktionsmæssigt meget om de professionelle spinningcykler, som man finder i fitnesscentrene.

Byggekvaliteten er nemlig meget høj, og cyklen er udstyret med et kevlar-bremsesystem og et tungt svinghjul på 22 kg, der giver et supergodt tråd.

Spinningcyklen er også meget støjsvag, og den er udstyret med kombipedaler, så du både kan træne med cykelsko og almindelige træningssko.

En anden stor fordel ved Sole SB700 er den indbyggede træningscomputer, der har et væld af smarte funktioner.

På træningscomputeren kan du selvfølgelig aflæse alle de mest nødvendige informationer om din træning.

Heriblandt tid, distance, kalorieforbrænding, hastighed, kadence, watt og puls, hvis du tilkobler et pulsbælte.

Men derudover er træningscomputeren også Bluetooth-kompatibel, hvilket betyder, at du kan bruge spinningcyklen sammen med en lang række trænings-apps.

F.eks. den populære cykel-app Zwift, hvor du kan køre virtuelle træningsture og konkurrere mod andre online.

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
8.295,00 0,00 8.295,00 Læs mere

 

Masterfit TP900

Masterfit TP900Et andet godt bud på en professionel spinningcykel er TP900 fra Masterfit.

Masterfit TP900 er nemlig en superrobust og velkørende spinningcykel, der ligger på niveau med de spinningcykler, som man typisk finder i fitnesscentrene.

Den solide byggekvalitet kommer også til udtryk i den maksimale brugervægt, der ligger på hele 150 kg, hvilket er højt for en spinningcykel.

Cyklen har desuden nogle rigtig gode indstillingsmuligheder, og styret har mange forskellige grebsmuligheder, hvilket især er en fordel på de lange træningsture.

Det betyder nemlig, at man kan skifte mellem mange forskellige positioner, og det kan være med til at gøre de lange ture lidt mere udholdelige.

Den indbyggede træningscomputer er dog ikke lige så funktionsrig som den, man finder på Sole SB700.

Computeren er nemlig ikke Bluetooth-kompatibel, så du kan ikke koble den sammen med din smartphone eller tablet, hvilket er en smule ærgerligt.

Men hvis man ser bort fra dette, har træningscomputeren alle de mest nødvendige funktioner såsom visning af tid, distance, hastighed, kadence og watt og puls, hvis du tilkobler et pulsbælte.

Masterfit TP900 bliver leveret med kombipedaler, så du både kan bruge den med cykelsko og almindelige træningssko.

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
8.900,00 0,00 8.900,00 Læs mere

 

BodyBike Classic

Body Bike ClassicHvis du tidligere har dyrket spinning i et fitnesscenter, er du muligvis allerede stødt på Body Bike Classic.

Cyklen er nemlig i en lang årrække blevet brugt i rigtig mange danske fitness-centre landet over.

Kvalitetsmæssigt ligger Body Bike Classic helt i top.

Alle cyklens komponenter er nemlig af høj og slidstærk kvalitet, hvilket også er en af grundene til, at den bliver brugt i mange fitnesscentre.

Indstillingsmulighederne er også rigtig gode, og der sidder en flaskeholder på siden af cyklen, så du hele tiden kan holde dig hydreret.

Man skal dog være opmærksom på, at der som standard hverken medfølger pedaler eller en træningscomputer til denne spinningcykel.

For at kunne aflæse tid, distance, RPM og kalorieforbrug, skal man købe firmaets egen træningscomputer, kaldet Body Bike Performance Console, der koster omkring 2.300 kr.

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
11.618,75 0,00 11.618,75 Læs mere

 

Keiser M3i

Keiser M3iDen amerikanske producent Keiser er en af verdens førende producenter af spinningcykler, og firmaets modeller ligger altid på et meget højt niveau – både i forhold til kvalitet og funktionalitet.

M3i er firmaets absolutte topmodel, og cyklen har vundet flere priser og tests.

Funktions- og kvalitetsmæssigt ligger M3i på niveauet over de cykler, man finder i motionscentrene.

Byggekvaliteten er nemlig ekstremt høj, og samtidig er spinningcyklen – som den eneste i verden – EN957-certificeret, hvilket betyder, at watt-målingen er superpræcis og nøjagtig.

Den indbyggede træningscomputer er også Bluetooth-kompatibel, så du kan bruge spinningcyklen sammen med en lang række trænings-apps.

Her kan eksempelvis nævnes den populære Bkool-app eller firmaets egen app, hvor du bl.a. kan gemme dine træningspas og følge din udvikling.

Men derudover kan du selvfølgelig også aflæse alle de mest grundlæggende informationer om din træning på træningscomputeren.

Heriblandt tid, distance, kalorieforbrænding, hastighed, kadence, watt og puls, hvis du tilkobler et trådløst pulsbælte.

Cyklens indstillingsmuligheder er også rigtig gode, og den bliver som standard leveret med kombipedaler, der både kan bruges med cykelsko og almindelige træningssko.

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
18.995,00 0,00 18.995,00 Læs mere

 

Sådan får du mest ud af din spinningcykel

Hvis du gerne vil have mest muligt ud af din nyindkøbte spinningcykel, bør du investere en lille smule tid i at sætte dig ind i, hvordan du bruger den optimalt.

I de følgende afsnit ser vi nærmere på, hvordan du indstiller din spinningcykel korrekt, hvilke sko du skal vælge, hvordan du træner optimalt, samt hvordan du vedligeholder den.

Indstil spinningcyklen korrekt

Når du skal i gang med at træne på din spinningcykel, er det først og fremmest vigtigt, at du har indstillet den korrekt til din højde og kropsbygning.

En forkert indstillet spinningcykel giver nemlig ikke den samme gode træningsoplevelse, og samtidig bliver risikoen for skader meget større.

Det er heldigvis nemt at indstille den korrekt.

I nedenstående video kan du se præcis, hvordan du gør.

Valg af fodtøj til spinning

Nu-til-dags bliver de fleste spinningcykler leveret med kombipedaler, hvilket betyder, at du både kan bruge dem sammen med cykelsko og almindelige træningssko.

Du kan sagtens få en god træningsoplevelse ud af blot at bruge almindelige træningssko, men hvis du vil have den bedste oplevelse, bør du investere i et par rigtige cykelsko.

Cykelsko giver nemlig det mest stabile tråd, og samtidig er kraftudviklingen også langt bedre.

Når du skal investere i et par cykelsko til spinning, bør du dog ikke gå ud og købe et professionelt par til flere tusinde kroner.

Du kan sagtens nøjes med et helt almindeligt og billigt sæt cykelsko.

De er også langt mere behagelige at have på end professionelle cykelsko, fordi de ikke er lige så stive.

Spinningcykel-træning

Inden du går i gang med at træne intensivt, er det vigtigt, at du får varmet grundigt op.

Opvarmning mindsker nemlig risikoen for skader, og samtidig gør det din krop klar til at præstere optimalt.

Opvarmning behøver hverken at være indviklet eller tidskrævende.

Du kan sagtens nøjes med at cykle stille og roligt i 10-20 minutter på det laveste modstandsniveau.

Når det kommer til selve træningen, er der som sådan ikke nogen gylden regel for, hvordan du bør træne på en spinningcykel.

Det afhænger helt af dine mål, din form, og hvor meget tid du har til rådighed.

Det vigtigste er, at du bruger spinningcyklen regelmæssigt og får pulsen godt op under hver eneste træning.

Men om du vil køre intervaltræning eller et mere jævnt, kontinuerligt tempo, er helt op til dig.

De fleste vælger dog en eller anden form for intervaltræning, da det er den mest tidseffektive træningsform, og samtidig er det også den mest effektive metode til at styrke konditionen.

Vedligeholdelse af spinningcykler

Du kan forlænge levetiden på din spinningcykel merkant ved at vedligeholde den.

Det behøver heldigvis ikke at kræve det helt store.

Det eneste, du skal gøre, er at tørre den af for sved efter hver træning og efterspænde skruerne en gang imellem.

Det er også en rigtig god idé at stille spinningcyklen på en måtte.

Så står spinningcyklen nemlig mere stabilt, og samtidig skåner det også dit gulv mod ridser.

Der findes flere dedikerede træningsmåtter til spinningcykler, men du kan også sagtens bruge en arbejdsmåtte, der kan købes billigt i de fleste byggemarkeder.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*