Her er de 3 bedste vægtstangssæt på markedet

Vægtstangssæt

Der findes utrolig meget forskelligt træningsudstyr, og man kan hurtigt købe sig fattig i alle de nye, smarte produkter, der hele tiden kommer på markedet.

Når det kommer til stykket, behøver man dog heldigvis kun et enkelt træningsredskab for at blive stærkere, mere muskuløs og komme i bedre form.

Med en vægtstang og nogle skiver kan du nemlig træne hele kroppen igennem på en langt mere effektiv og funktionel måde, end du kan i dyre maskiner.

I denne artikel har vi set nærmere på tre af de p.t. bedste vægtstangssæt på det danske marked.

Vi starter ud med et let Bodypump-sæt og slutter af med et tungt, professionelt sæt med olympiske mål – så der burde være noget for enhver smag.

 

Aerobic vægtstangssæt fra Nordic Strength

Aerobic bodypump vægtstang sæt fra Nordic StrengthHvis du har været med til Bodypump i et fitnesscenter, er du formentlig allerede stødt på dette sæt fra Nordic Strength.

Sættet bliver nemlig – pga. den høje kvalitet og slidstyrke – brugt i de fleste danske fitnesscentre til Bodypump-holdene.

Sættet er et oplagt valg, hvis du ikke har brug for at træne med meget høje vægtbelastninger og gerne vil kunne gemme det af vejen, så det ikke fylder derhjemme.

Pakken indeholder en stang på 141 cm, 2 x 1,25 kg-skiver, 2 x 2,5 kg-skiver og 2 x 5 kg-skiver.

Dette giver en maksimal vægtbelastning på 20 kg, når man regner stangens vægt på 2,5 kg med.

Skiverne er belagt med en blød gummibelægning, så de ikke ridser gulvet og laver mærker.

Der medfølger desuden et sæt lukkemekanismer, så skiverne ikke falder af stangen.

Sættet kan købes hos Billig-fitness.dk for 479 kr.

 

100 kilos vægtstangssæt fra GetBig

Vægtstangssæt fra Getbig

Hvis du gerne vil have flere kg at rykke rundt med, har den danske forhandler GetBig et godt kvalitetssæt til en skarp pris.

Sættet vejer 100 kg og indeholder – udover en lang vægtstang på 170 cm – også en SZ curl-stang og to håndvægtsstænger, hvilket åbner op for endnu flere gode og effektive øvelser.

Selve skiverne er af massivt jern og polstret med en stærk gummibelægning, der ikke giver ridser.

Derudover medfølger der otte lukkemekanismer, og man kan selv vælge, om det skal være fjederlukninger eller stjernelukninger.

Om man foretrækker det ene eller det andet, er en smagssag, men vi vil som hovedregel altid vælge fjederlukning, da det gør fastspændingen af vægtskiverne langt hurtigere.

Sættet kan købes hos Getbig.dk for 1.990 kr.

 

cPro9 Olympic vægtstangssæt

cPro9 Olympic vægtstangssæt

Hvis du gerne vil have et professionelt sæt på niveau med dem, man finder i gode fitnesscentre, men ikke vil betale en formue for det, er Olympic-sættet fra cPro9 et oplagt valg.

Sættet er nemlig af ekstremt robust kvalitet, og stangen kan klare vægtbelastninger på helt op til 680 kg.

Stangen måler 220 cm og har en diameter på 45 cm, hvilket er den olympiske størrelse, der bliver brugt i professionel vægtløftning.

De gummibelagte skiver er desuden yderst holdbare, og de kan sagtens tåle at blive tabt/smidt.

Sættet kan fås i syv forskellige varianter, alt efter hvor mange vægtskiver du skal bruge.

Det mindste sæt vejer 35 kg, og det tungeste vejer hele 250 kg.

Olympic-sættet kan købes hos Apuls.dk, og priserne starter på 1.499 kr.

Bedøm artiklen

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*