Her er de tre p.t. bedste stepbænke på markedet

Stepbræt træning

Stepbænke eller stepbræt, som de også bliver kaldt, bliver hyppigt brugt i forbindelse med holdtræning i fitnesscentrene landet over – og det er ikke uden grund.

En stepbænk er nemlig, trods den simple udformning, et supereffektivt træningsredskab

Udover at forbedre konditionen og sætte forbrændingen i vejret, kan den nemlig styrke og toner både baller, lår og lægge.

Desuden er stepbænktræning utrolig skånsomt for dine led og sener, og det er nærmest umuligt at opbygge en skade.

Da dine fødder hele tiden er i kontakt med fladen, opstår der nemlig ikke stød op igennem leddene, og dermed er træningen langt mere skånsom end eksempelvis løbetræning.

En anden stor fordel ved at investere i en stepbænk er, at den – modsat mange andre hjemmetræningsmaskiner – er utroligt pladsbesparende og nem at flytte rundt på.

Du kan eksempelvis hurtigt stille den hen foran fjernsynet og så tilbage i skabet, når du er færdig med træningen.

I denne artikel kigger vi nærmere på tre af de p.t. bedste stepbænke på det danske marked.

 

Toorx Step

Stepbænk fra Toorx

Den første og billigste stepbænk på listen er modellen Step fra producenten Toorx.

Step er en solid og holdbar stepbænk med en skridsikker gummioverflade, der gør, at man står sikkert og ikke glider.

Gummifødderne er ligeledes skridsikre, hvilket gør, at den står solidt og ikke flytter sig – selv under intensiv træning.

Stepbænken er 69 cm lang og 28 cm. bred, og højden kan indstilles til enten 10 eller 15 cm. Dette gør, at du kan variere intensiteten – jo højere den er, desto mere udfordrende bliver træningen.

Stepbænken kan købes hos Apuls.dk for 409 kr.

 

Abilica Step Up Pro

Abilica Step Up Pro

Den svenske producent Abilica er kendt for at producere træningsudstyr af høj kvalitet til gode priser – og deres stepbænk er bestemt ikke nogen undtagelse.

Step Up Pro er nemlig en solid og robust stepbænk i professionel kvalitet.

Bænken er lavet i en plastform, der dæmper stødene, og derfor er den ekstra skånsom mod dine led og sener.

Overfladen er desuden beklædt med en skridsikker gummibælgning, der sikrer et stabilt og sikkert fodfæste – selv under intensiv træning.

Med et overflademål på 32 x 90 cm. er den større end den forrige model på listen, men den kan ligeledes indstilles i to forskellige højdeniveauer, nemlig 13 og 18 cm.

Derudover er det muligt at købe ekstra klodser, der gør den endnu højere.

Der medfølger en ret omfattende træningsvejledning, som indeholder en lang række forskellige træningsprogrammer, hvor du kan træne hele kroppen igennem med stepbænken.

Abilica Step Up Pro kan købes hos Abilicaonline.dk for 519 kr.

 

Reebok Studio Step

Stepbræt fra Reebok

Når det kommer til stepbænke, har Reebook været med helt fra starten. Firmaet var nemlig en af de allerførste til at sende en stepbænk på markedet – og deres modeller er lige siden blevet brugt i fitnesscentre verden over.

Studio Step er den model, man oftest ser rundt omkring i de danske centre – og det er ikke uden grund.

Bænken er nemlig fremstillet i ét stykke, hvilket gør konstruktionen superstærk og holdbar.

Dette kommer også til udtryk ved den maksimale brugervægt, som ligger på hele 110 kg, hvilket betyder, at selv store personer kan bruge den.

Overfladen og fødderne er ligeledes meget skridsikre, og den rykker sig ikke – selv ved intensiv træning.

Overfladen måler 35 x 90 cm, og den kan indstilles i hele tre forskellige højdeniveauer: 15, 20 og 25 cm.

Reebok Studio Step kan købes hos Apuls.dk  for 999 kr.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Secured By miniOrange