Slankepiller: Kan de være livsfarlige – og hvad for nogle virker?

Slankepiller

Globalt set er slankepiller en milliardindustri, som årligt omsætter for flere hundrede milliarder kroner – og det er ikke så underligt. Fedme er nemlig et støt stigende problem, som har medført en meget markant stigning i populariteten af slankepiller siden starten af 50’erne, hvor de første slankepiller begyndte at komme på markedet.

Vi har alle sammen set reklamer i fjernsynet og magasiner for diverse slankepiller, som alle sammen lover guld og grønne skove.

Men har nogle af disse slankepiller overhovedet nogen nævneværdig effekt – og kan de i værste fald være decideret sundhedsskadelige?

Disse ting vil vi se nærmere på i denne artikel.

Virker slankepiller?

Det er vigtigt at slå fast, at der ikke findes nogle ”magiske” slankepiller, som lige pludselig forvandler dig fra overvægtig til åleslank model, uden at du behøver yde nogen som helst indsats.

Visse slankepiller kan fungere som et effektivt supplement til vægttab, men de kan på ingen måde stå alene. Du bliver nemlig samtidigt nødt til at følge en fornuftig kostplan og muligvis også en træningsplan.

bivirkninger ved slankepiller

Når det kommer til de forskellige slankepillers bivirkninger, så er der meget stor forskel.

Nogle slankepiller har milde bivirkninger og andre kan potentielt være livsfarlige, men omvendt findes der også slankepiller som faktisk er helt frie for alvorlige bivirkninger.

Dette gælder eksempelvis slankepiller, som udelukkende indeholder fiberen glucomannan, men mere om det senere.

Forhold dig altid kritisk

SlankepillerEn hurtig søgning på Google giver en masse resultater på hjemmesider, der påstår, at lige netop deres slankepiller kan gøre dig slank på rekordtid, men når noget lyder lidt for godt til at være sandt, så er det det som regel også.

En ting er, at det er irriterende at spilde penge på virkningsløse slankepiller, noget andet er, at nogle af dem i værste fald kan være sundhedsskadelige eller decideret livsfarlige.

Det er derfor vigtigt, at man udelukkende køber slankepiller igennem velrenommerede danske forhandlere – og sætter sig godt ind i, hvad de indeholder og hvordan man bedst muligt bruger dem.

Udbredte typer af slankepiller

Slankepiller er et vidt begreb, der dækker over en lang række produkter, som alle sammen indeholder forskellige ting.

I det kommende afsnit vil vi gennemgå de mest udbredte typer – og se nærmere på deres virkning samt bivirkningsprofil.

Efedrin slankepiller

Du har muligvis hørt om slankepiller med efedrin, som noget der for alvor virker.

Efedrin er et stof, som øger kroppens stofskifte, hvilket fører til øget fedtforbrænding.

Slankepiller med efedrin er uden tvivl meget effektive, men de har også en meget bred bivirkningsprofil og derfor anbefales det, at man holder sig langt væk fra dem.

Der har været eksempler på meget alvorlige bivirkninger, såsom hjerneblødninger og blodpropper.

Dette gjorde, at efedrin blev ulovliggjort i Danmark i 2002. Det er dog stadigvæk lovligt i mange andre lande, hvor det stadigvæk er meget udbredt.

Trimlet slankepiller

Trimlet er en forholdsvis ny slankepiller, som indeholder chrom og glucomannan. Glucomannan er et naturligt kostfiber, som har en veldokumenteret effekt på vægttab.

Selv EFSA, som er EU’s meget kritiske ekspertpanel for fødevaresikkerhed, fandt det veldokumenteret, at glucomannan fremmer vægttab.

Glucomannan har den egenskab, at det sammen med vand kan optage sin egen vægt helt op til 300 gange. Når pillerne med glucomannan opløser sig i maven, bliver der dannet en gele-lignende masse, som fylder mavesækken og giver mæthedsfornemmelse.

Trimlet slankepiller reducerer altså appetitten – og dermed er de effektive i forhold til vægttab, da man ikke længere har træng til at spise lige så meget.

En anden god ting ved Trimlet slankepiller er, at de er fuldstændigt frie for alvorlige bivirkninger. Der kan dog forekomme milde bivirkninger såsom oppustethed og luft i maven.

Du kan læse mere om trimlet her.

Konjugeret linolsyre (CLA)

Konjugeret linolsyre, ofte forkortet CLA, er en blanding af forskellige fedtstoffer, som blandt andet findes i kød og mælk. Slankepiller som indeholder konjugeret linolsyre, skulle efter sigende øge fedtforbrændingen, mindske appetitten og øge muskelmassen.

Det har faktisk været muligt at dokumentere alle disse forhold i dyreforsøg, men ingen undersøgelser har kunne bevise nogen som helst positiv effekt hos mennesker.

Trimspa slankepiller

Den nu afdøde Anna Nicole Smith påstod, at hun havde tabt 30 kg på grund af TrimSpa – og det er mulgivs en af grundene til at TrimSpa er nogle af de bedst sælgende slankepiller i USA.

TrimSpa slankepiller indeholder stoffet Hoodia Gordonii, som efter sigende skulle mindske appetitten rigtig meget.

Trimspa har, ligesom mange af de andre slankepiller, forholdsvis mange bivirkninger. Eksempelvis hovedpine, øget hvilepuls, nervøsitet, søvnproblemer samt øget blodsukkerniveau.

Alli og Xenical slankepiller

Glas med slankepillerDu har garanteret set reklamer for Alli eller Xenical slankepiller, og det er ikke så underligt, for de har nemlig i lang tid været de mest populære slankepiller herhjemme.

Alli og Xenical slankepiller indeholder stoffet orlistat, som hæmmer optagelsen af fedt fra tarmen.

Slankepiller med orlistat har en dokumenteret effekt, og undersøgelser har vist, at orlistat forstærker ens vægttab med omkring 3%.

Alli og Xenical slankepiller har dog en del bivirkninger, såsom hyppig afføring, ondt i maven samt luft i maven.

Et andet problem er, at stoffet orlistat ikke skelner imellem umættede og mættede fedtsyrer, og det kan resultere i mangel på sunde fedtstoffer.

Alli og Xenical slankepiller er også under mistanke for at kunne give skader på lever og nyrer.

Slankepiller: Kan de være livsfarlige – og hvad for nogle virker?
4.3 (86.67%) 24 votes

8 Comments on Slankepiller: Kan de være livsfarlige – og hvad for nogle virker?

  1. Hej,

    Jeg har nogle slankepiller med efedrin liggende, som jeg kraftigt overvejer at begynder på. Jeg blev dog en smule skræmt efter at have læst denne artikel :/

    Men kan man ikke bare bruge dem i en kort periode – sådan 1-2 måneder? eller er det også farligt?

    På forhånd tak!

    Mvh,
    Hanne N. Rikkelsen

    • Hej Hanne

      Jeg vil bestemt råde dig til ikke at begynde på slankepiller med efedrin, også selvom det kun er for en kort periode.

      Det kan godt være at efedrin er effektivt, men det kan også være ekstremt sundhedsskadeligt – og derfor er stoffet også ulovligt i Danmark.

  2. Tak for en fin artikel!

    Jeg har netop bestilt nogle trimlet slankepiller. Jeg håber de virker, nu må vi se:)

    • Hej. Jeg er nysgerrig på om du synes at de havde en positiv effekt. Nedsatte de appetitten, var du sulten mellem måltiderne, fik du ekstra energi, hjalp de på vægttab (hvis det var et ønske), oplevede du nogle af de få nævnte bivirkninger og hvor længe har du taget dem.
      M. v. h. Heidi

      • Hej Heidi.

        Jeg brugte pillerne i ca. 5 måneder, og jeg syntes bestemt de havde en effekt på min appetit. Ikke nogen helt vild effekt, men nok til at det blev nemmere for mig, at holde mig til en fast kostplan, hvor jeg indtog færre kalorier end jeg forbrændte.
        I forhold til energi, så oplevede jeg ikke nogen effekt.
        Jeg oplevede ikke nogen af de nævnte bivirkninger, men jeg har en veninde, som oplevede en smule oppustethed i de første par uger.

        Håber at du kunne bruge det til noget 🙂

  3. Jeg har altid haft på fornemmelse at faren ved efedrin slankepiller var godt overdrevet… men det du skriver her får mig til at holde op med at tage dem.
    De virker for mig, men bivirkningen er nok ikke det værd.

  4. Dejlig med et ærligt indlæg så man ved hvad man roder sig ud i! Jeg vil dog stadig prøve nogle slankepiller :).

  5. Jeg vil lige sige at jeg arbejdede med en familie far der var lidt tyk og han trænede og fejlede ikke rigtig noget han begyndte på efedrin og tog dem i en periode på 3 måneder lige pludselig ud af det blå fik han en blodprop det kan ikke siges at det var det produkt men inden fejlede han ingen ting og da de målte blodtryk og divs ting så var det meget forhøjet men nu det normalt og han lever i bedste fald mit råd til jer jeg tabt 16 kg på knap 2 år træn spis normalt ikke over spis og prøv spis mere grønt og magert kød det virker og midt cardio og bedre ind ingen cardio

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*