Test af skridttællere: Her er markedets tre bedste

Skridttæller test

Det anbefales, at man går minimum 10.000 skridt om dagen, hvis man gerne vil holde sig sund og rask, men det kan være svært at holde styr på – og ofte går man langt mindre, end man bilder sig selv ind.

Hvis du har brug for lidt ekstra fokus på, hvor meget du i virkeligheden bevæger dig, kan en skridttæller være et glimrende redskab. En skridttæller kan nemlig fortælle dig ret præcist, hvor mange skridt og kilometer du har gået.

Det at kunne holde øje med, hvor mange skridt og kilometer du har tilbagelagt i løbet af dagen, vil også motivere dig til at bevæge dig endnu mere.

Du vil nemlig hurtigt opdage, at der ikke skal særlig meget til, for at dit daglige aktivitetsniveau bliver øget betydeligt – det kræver måske bare lige en lille omvej til og fra arbejde eller et par ekstra ture op og ned ad trapperne.

Hvordan bruger jeg en skridttæller?

Det gode ved skridttællere er, at de er supersimple at bruge. Du skal blot tænde den og sørge for at have den med dig rundt lige fra morgenstunden af.

Hvor du skal placere skridttælleren, afhænger lidt af, hvilken model du vælger, men for det meste anbefales det, at du bærer den så tæt på dine ben som muligt – gerne lige omkring bukselinjen.

Hvilken skridttæller skal jeg vælge?

Der findes efterhånden rigtig mange forskellige skridttællere på markedet, og priserne går fra under 100 kr. til langt over 1.000 kr. Prisen hænger dog ikke altid sammen med kvalitet – og mange af de billige er præcis lige så gode som de dyre.

Det kan faktisk være en fordel at vælge en ret simpel model uden en masse unødvendige funktioner. Hvis den er enkel og nem at betjene, er chancerne for, at den bliver brugt, nemlig betydeligt højere.

Generelt er de fleste skridttællere efterhånden ret præcise, men det er alligevel de færreste, der er 100% nøjagtige. Derfor skal man regne med en unøjagtighed, selv på de bedste skridttællere, på omkring 5%. Det vil sige, at hvis din skridttæller viser, at du har gået 10.000 skridt, så har du i virkeligheden gået et sted imellem 9.500 og 10.500 skridt.

I denne artikel har vi kigget nærmere på fire af de bedste skridttællere på markedet. De har hver især deres fordele og ulemper, men fælles for dem alle er, at de er af god kvalitet, brugervenlige og præcise.

Vi har undladt at medtage nogle af de helt dyre modeller, da de i vores øjne ikke bibringer brugerne ekstra værdi.

 


1. Select skridttæller

Skridtæller fra producenten Select

Den første og billigste skridttæller på listen er fra den danske producent Select, som nok er mest kendt for at producere fodboldtøj og -udstyr.

Trods den lave pris er skridttælleren et kvalitetsprodukt med et stort display, tre knapper til at navigere med og mulighed for individuel tilpasning af skridtlængden.

Udover at vise antallet af tilbagelagte skridt og kilometer kan den også fortælle, hvor mange kalorier du har forbrændt.

Dette skal du dog tage med et gran salt, da den på ingen måde kan sige det præcist.

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
125,00 0,00 125,00 Læs mere
169,95 0,00 169,95 Læs mere
299,00 0,00 299,00 Læs mere

 


2. Omron Walking Style IV

walking style fra Omron

Producenten Omron er kendt for at producere nogle af markedets bedste skridttællere – og deres nyeste skud på stammen, Omron Walking Style IV, er bestemt ingen undtagelse.

Det smarte ved skridttælleren er, at den gør brug af et såkaldt “accelerometer”, hvilket betyder, at du ikke nødvendigvis skal have den siddende i buksekanten, men at den f.eks. kan ligge i lommen eller tasken, mens du går.

En anden smart ting ved skridttælleren er, at den også har indbygget hukommelse, hvilket gør, at den kan gemme op til syv dages aktivitet.

Derudover kan den selvfølgelig vise alle standardinformationer såsom kalorieforbrug og antallet af kilometer.

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
249,00 0,00 249,00 Læs mere
254,15 0,00 254,15 Læs mere
335,00 49,00 384,00 Læs mere

 


3. Sportsbuddy Veryfit V1

Veryfit v1 fra Sportsbuddy

Veryfit V1 fra producenten Sportsbuddy er et smart og lækkert aktivitetsur, der kan meget mere end blot tælle skridt.

Veryfit V1 åbner nemlig op for en lang række ekstra muligheder, heriblandt tracking af din søvnkvalitet og pulsmåling, så du hele tiden kan følge din puls og se, hvor meget du presser dig selv.

Uret er super brugervenligt – selv for ikke-tekniske personer – og batteriet kan holde 5-10 dage, så du skal ikke hele tiden tænke på at lade det op.

Veryfit V1 er desuden vandtæt og udstyret med alle de funktioner, som man ellers vil forvente i et digitalur såsom alarm, stopur og dato.

Du kan også koble uret sammen med din smartphone, så du får direkte besked på uret, når du modtager en SMS eller et opkald.

Hvis du synes, at sort bliver lidt for diskret, fås uret også i lilla, rød og grøn.

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
499,00 0,00 499,00 Læs mere
549,00 0,00 549,00 Læs mere

 

Test af skridttællere: Her er markedets tre bedste
4 (80%) 9 vote[s]

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*