Test af push up bars: Her er markedets 3 bedste

Push up bar træning

Hvis du er kørt træt i almindelige armbøjninger og savner mere udfordring, kan du med fordel overveje at investere i et sæt push up bars.

Når du laver armbøjninger med push up bars, kan du nemlig gå langt dybere og dermed lægge ekstra belastning på bryst-, arm- og skuldermuskler, hvilket øger træningsudbyttet markant.

Desuden aflaster grebene også dine håndled, så træningen bliver mere skånsom for led og sener.

En anden fordel ved push up bars er, at de næsten ikke fylder noget og er nemme at flytte rundt på.

Du kan eksempelvis sagtens have dem med i tasken, når du tager på ferie.

I denne artikel har vi set nærmere på tre af de bedste push up bars på det danske marked.

De har hver især deres fordele og ulemper, men fælles for dem alle er, at de er af god kvalitet og giver et supergodt træningsudbytte.

Adidas Push Up Bars

Push Up Bars fra Adidas

De første og p.t. billigste push up bars på listen er fra Adidas.

Adidas er kendt for at producere træningstøj og udstyr af høj kvalitet – og firmaets push up bars er bestemt ikke nogen undtagelse.

De er udført i solidt stål og med en skridsikker underflade, der gør, at de står sikkert og ikke glider frem og tilbage.

Selve håndtaget er polstret med en blød gummibelægning, der gør dem behagelige og sikre at holde på – selv med svedige håndflader.

Håndtagene er 20 cm brede, og højden er 18,5 cm, hvilket giver en fin dybde.

Barerne kan købes hos Apuls.dk for 239 kr.

 

Abilica Push Up Bars

Pushup bars fra producenten abilica

De næste push up bars på listen er fra den svenske producent Abilica, der ligeledes er kendt for at producere træningsudstyr af høj kvalitet.

Disse push up bars er – ligesom den forrige model på listen – af meget høj kvalitet og med en skridsikker underflade.

Barerne adskiller sig dog på to ret væsentlige punkter:

Først og fremmest er barerne næsten dobbelt så store, og det betyder, at du kan gå dybere ned i dine armbøjninger – hvis du ellers er smidig nok.

Dernæst er grebet på barerne knap så blødt, og det betyder, at de ikke er helt ligeså så behagelige at holde på.

Til gengæld får man et mere stabilt og fast greb, hvilket vi synes er en stor fordel.

Barerne kan købes hos Abilicaonline.dk for 299 kr.

 

SKLZ Core Push-Up

Sklz core push-up

Den amerikanske producent af funktionelt træningsudstyr SKLZ har udviklet en push up bar, der er ret unik.

Denne push up bar består nemlig af en stålplatform med to greb og en balancebold, som platformen skal hvile på, mens man træner.

Dette stiller store krav til balancen, og dermed udfordrer man kroppen på en ny og funktionel måde.

Du kan se en introduktionsvideo til push up baren herunder:

Sværhedsgraden kan nemt og enkelt justeres via balancebolden – jo mere fyldt med luft den er, desto sværere bliver det at holde balancen.

SKLZ Core Push-Up kan købes hos Abilicaonline.dk for 525 kr.

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Secured By miniOrange