Kosttilskud til træning: Her er de tre mest effektive

Træning og Kosttilskud

Der findes et hav af forskellige kosttilskud til muskelopbygning og styrketræning, som alle lover guld og grønne skove. Fælles for de fleste af disse kosttilskud er dog desværre, at de er spild af penge og ikke har nogen reel effekt.

Der findes dog alligevel nogle enkelte kosttilskud, som har en reel og veldokumenteret effekt.

I denne artikel vil vi se nærmere på de tre mest effektive af slagsen.

NB: Det er vigtigt at pointere, at ingen af disse kosttilskud er mirakelmidler, som lige pludselig forvandler dig til en toptrimmet atlet.

Kosttilskuddene på denne liste kan fungere som et fint supplement til muskelopbygning, men selve træningen og kosten vil altid være det mest essentielle.

Kreatin

Kreatin dosseringDet første og mest effektive kosttilskud på vores liste er kreatin, som de sidste 10-15 år for alvor har vundet indpas i træningsverdenen.

Det skyldes i høj grad den meget veldokumenterede effekt, som gang på gang er blevet påvist i diverse studier og forsøg.

Kreatin er faktisk et naturligt stof, som allerede er lagret i vores krop. Det produceres nemlig naturligt i kroppen, men vi får det også igennem vores kost.

Kreatin er især lagret i vores muskelceller, hvor det fungerer som en slags energidepot, der hurtigt kan sende energi til musklerne under intenst og kortvarigt muskelarbejde såsom styrketræning.

Dette energidepot bliver dog hurtigt brugt op, da vi kun får omkring ét gram kreatin igennem vores normale kost.

Ved at benytte sig af kreatin-tilskud kan man fylde energidepotet langt bedre op, og dermed opnår man mere muskelstyrke, hvilket vil sige, at man kan træne hårdere og dermed skabe mere muskelvækst.

Beta alanine

Kosttilskudet beta alanineBeta alanine er et forholdsvis nyt kosttilskud på det danske marked, men det har, ligesom kreatin, vist sig at være meget effektivt i forbindelse med vægttræning.

Beta alanine er faktisk en ikke-essentiel aminosyre, hvilket vil sige, at kroppen selv er i stand til at danne det. Vi får dog stadigvæk en vis mængde igennem vores kost.

I kroppen fungerer beta alanine som en byggesten til stoffet carnosin, som især findes i vores muskelceller. Her fungerer stoffet som en såkaldt buffer, der regulerer musklernes surhedsgrad.

Vi kender nok alle til følelsen af, at musklerne syrer til ved hård træning. Denne syre kaldes mælkesyre og opstår på grund af kroppens forhøjede energiomsætning.

Mælkesyren hæmmer musklernes energiproduktion og gør det sværere for musklerne at trække sig sammen.

Studier har vist, at tilskud med beta alanine kan øge carnosin-niveauet i musklerne med hele 40-60%, og dermed bliver dannelsen af mælkesyre svækket.

Dette har en præstationsfremmende effekt på eksplosiv træning såsom sprint og styrketræning, hvilket gør, at man kan træne hårdere og dermed skabe mere muskelvækst.

Koffeinpiller

Koffeinpiller

Koffeinpiller virker i princippet på præcis samme måde som alle andre produkter, der indeholder koffein, eksempelvis kaffe eller energidrik. Og derfor kunne overskriften faktisk lige så godt have været ”koffein”.

Koffeinpiller gør det dog nemmere og hurtigere at få et ”koffein-kick”, specielt hvis man ikke er den store kaffedrikker eller gerne vil undgå sukkeret og tilsætningsstofferne i energidrik.

For at det ikke skal være løgn, så var koffeinpiller af underlige årsager faktisk ulovlige at sælge i Danmark for få år siden. I dag er de dog fuldstændig lovlige – og heldigvis for det.

Koffeinpiller er nemlig uden sammenligning det mest effektive energitilskud, altså hvis man ser bort fra de ulovlige af slagsen.

Koffeinen går nemlig ind og stimulerer centralnervesystemet (CNS), hvilket gør, at man får en bedre reaktionsevne og bliver mere udholdende, også i forbindelse med vægttræning.

Eksempelvis har en nyere undersøgelse fra Journal of Strength and Conditioning Research bevist, at atleter, som indtog koffeintilskud inden træning, kunne tage to gentagelser mere i bænkpres, før de ramte failure.

Kosttilskud til træning: Her er de tre mest effektive
4.33 (86.67%) 9 votes

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*