Her er de 4 bedste kettlebell sæt på markedet

Kettlebell

En kettlebell er et simpelt, men supereffektivt, træningsredskab, der kan give rigtig gode resultater. Med en kettlebell kan du nemlig træne hele din krop igennem og samtidig forbedre din balance og koordinationsevne.

Hvis du vil have det optimale ud af træningen, kræver det dog, at du har mere end én kettlebell til rådighed – og allerhelst flere end et par stykker.

De forskellige øvelser kræver nemlig forskellige vægtbelastninger, så det kan være en rigtig god idé at investere i et sæt med kettlebells.

På den måde er du sikker på, at du altid har en kettlebell til rådighed, som hverken er for tung eller for let til en given øvelse.

Du kan selvfølgelig også altid starte med en enkelt eller to kettlebells og så købe flere med tiden, men der kan være rigtig store besparelser ved at købe dem sætvis frem for enkeltvis.

I denne artikel har vi set nærmere på fire af de p.t. bedste kettlebell sæt på det danske marked.

Vi starter ud med et billigt sæt af vinyl og slutter af med tre professionelle sæt af støbejern – så der burde være noget for enhver smag.

 

Vinyl Kettlebell sæt fra Odin

Kettlebell sæt fra Odin af Vinyl

Det første og billigste sæt, som vi har valgt at tage med, er fra producenten Odin.

Sættet er fremstille af vinyl, og det betyder, at det er mere skånsomt over for dit gulv end et sæt af støbejern.

Men det betyder selvfølgelig også, at det ikke er lige så holdbart og slidstærkt.

Vinyl giver heller ikke et helt lige så godt greb som støbejern – specielt med svedige håndflader.

Vinyl er dog et rigtig godt alternativ til prisen, og sættet kan sagtens holde til at blive brugt, så længe du ikke smider rundt med det eller taber det alt for meget.

Sættet består af otte forskellige kettlebells, og vægten går fra 4 kg og op til 18 kg med et 2-kilosinterval.

Sættet kan købes hos Apuls.dk for 1.699 kr.

 

Peak Fitness kettlebell sæt inkl. rack

Kettlebell sæt fra Peak Fitness på tilbud

Peak Fitness er kendt for at producere træningsudstyr af høj kvalitet til fornuftige priser – og firmaets kettlebells er bestemt ikke nogen undtagelse.

På trods af de forholdsvis lave priser er de nemlig af høj kvalitet og helt på niveau med de kettlebells, som man finder i fitnesscentrene.

De er fremstillet af støbejern, hvilket gør dem superslidstærke og holdbare.

Men derudover er de også betrukket med et kraftigt lag neopren, der beskytter dit gulv mod ridser og buler.

Sættet består af ni kettlebells fra Peak Fitness i forskellige farver samt et lækkert kettlebell-stativ fra producenten Tunturi.

Fordelen ved et dedikeret kettlebell stativ er, at du kan opbevare dine kettlebells optimalt, uden at de ligger og flyder rundt omkring på gulvet.

Vægten på de ni kettlebells går fra 4 kg og hele vejen op til 24 kg, så der er rig mulighed for at blive udfordret.

Sættet kan købes hos Fitnessgruppen.dk for 3.999 kr.

 

American Barbell Competition kettlebells

Competition Kettlebells sæt på tilbud

Det næste kettlebell sæt, som vi har valgt at tage med, er fra American Barbell, der er en af de ældste og mest anerkendte producenter af vægttræningsudstyr.

Her er der tale om et kettlebell sæt i absolut topklasse, som kvalitetsmæssigt ligger over de kettlebells, som man typisk finder i de danske centre.

Sættet adskiller sig også fra de to forrige sæt ved at være et såkaldt competition-sæt, hvilket betyder, at alle kettlebells har den samme størrelse, lige meget hvor meget de vejer.

Dermed kan du træne med den helt samme balance og teknik i øvelserne, uanset hvor tunge de er.

Sættet består af syv kettlebells, der hver især er farvet med den internationale farvekode, og vægten går fra 8 kg og hele vejen op til 32 kg.

Der medfølger også et professionelt opbevaringsstativ, der kan klare en vægtbelastning på helt op til 500 kg.

Sættet kan købes hos Abilicaonline.dk for 6.695 kr.

 

American Barbell kettlebell sæt

Kettlebell sæt af støbejern

Det sidste og dyreste kettlebell-sæt, som vi har valgt, er endnu en gang fra American Barbell.

Her er der igen tale om et sæt i absolut topklasse, der kvalitetsmæssigt ligger over de kettlebells, som man finder i centrene.

Sættet adskiller sig dog fra det forrige sæt ved ikke at være et competition-sæt.

Det betyder, at der er forskel på størrelsen af de forskellige kettlebells, alt efter hvor tunge de er.

Hver enkelt kettlebell er heller ikke blevet farvet med de internationale farvekoder, og det betyder, at de designmæssigt fremsår mere rå.

Sættet indeholder 12 kettlebells:

  • 1 stk. 4 kg
  • 1 stk. 6 kg
  • 1 stk. 8 kg
  • 2 stk. 12 kg
  • 2 stk. 16 kg
  • 2 stk. 20 kg
  • 1 stk. 24 kg
  • 1 stk. 28 kg
  • 1 stk. 32 kg

Der er dermed rig mulighed for at lave et væld af forskellige øvelser, og samtidig giver sættet dig også mulighed for at lave øvelser, hvor du skal bruge to kettlebells med samme vægt.

Ligesom ved det forrige sæt medfølger der desuden det samme stativ, hvor du kan opbevare dine kettlebells, når du ikke bruger dem.

Sættet kan købes hos Abilicaonline.dk for 9.495 kr.

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*