Jack3d: Kan det være livsfarligt?

Jack3d

Jack3d er uden tvivl et af de mest populære pre-workout produkter på markedet, men samtidig er det også et af de mest kontroversielle og omdiskuterede.

Jack3d har nemlig et ry for at være ekstremt effektivt, men samtidigt også potentielt livsfarligt.

Men hvor effektiv er Jack3d i virkeligheden, og kan det være decideret livsfarligt at indtage, eller er det ren og skær hysteri?

Disse ting vil vi se nærmere på i denne artikel.

Hvordan virker Jack3d?

Det, der giver Jack3d dets opkvikkende effekt, er stoffet dimethylamylamine, eller DMAA, som det ofte bliver forkortet til.

DMAA er en meget effektiv stimulans, som går ind og stimulerer CNS (centralnervesystemet) på samme måde som amfetamin, koffein og efedrin.

Dette medfører øget udholdenhed, styrke og endda også højere forbrænding – hvilket har gjort stoffet populært i diverse vægttabsprodukter.

Kan Jack3d være decideret livsfarligt?

Som nævnt tidligere er DMAA et CNS stimulerende stof ligesom eksempelvis koffein. Dog stimulerer det i langt højere grad end koffein, og derfor er bivirkningerne også langt mere udtalte.

De fleste bivirkninger ved Jack3d er forholdsvist harmløse. Det drejer sig typisk om kvalme og appetitløshed. Dog kan der, i mere sjældne tilfælde, forekomme meget alvorlige bivirkninger, som kan være potentielt livsfarlige.

DMAA øger nemlig ens blodtryk ret markant, og det kan være ekstremt farligt for folk, som har problemer med hjertet, forhøjet blodtryk eller åreforkalkning.

Der har været flere eksempler på folk, som har fået hjerneblødninger eller er omkommet efter at have indtaget DMAA. Og det har medført, at stoffet er blevet ulovligt i EU og USA.

Hvorfor kan Jack3d stadigvæk købes, hvis det er blevet ulovliggjort?

Grunden til, at Jack3d stadigvæk kan købes i butikker og rundt omkring på nettet er, at producenten har fjernet det omstridte stof DMAA fra blandingen og erstattet det med koffein.

Produktet kaldes nu Jack3d Micro og er langt mindre sundhedsfarligt, men samtidigt også meget mindre effektfuldt.

Alternativer til Jack3d og stoffet DMAA

Rigtig mange folk har været utilfredse med, at det oprindelige Jack3d og stoffet DMAA er blevet ulovligt. Men heldigvis findes der stadigvæk en masse gode pre-workout produkter, som selvfølgelig ikke er ligeså effektive, men samtidigt heller ikke livsfarlige.

De fleste af disse pre-workout produkter består af en blanding af mange forskellige stoffer, men fælles for alle disse produkter er, at koffein er det eneste stof, som reelt set har nogen effekt på ens energiniveau.

Derfor kan man spare en masse penge og unødige tilsætningsstoffer ved, i stedet for, at købe nogle koffeinpiller eller snuppe en stærk kop kaffe inden træningen.

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*