Hamp proteinpulver: Den sundeste form for proteinpulver?

Hampplante

Man forbinder ofte hamp med produktionen af cannabis, men hampplanten er faktisk en af de mest alsidige planter, der findes. Rundt omkring i verden bliver den brugt til alt lige fra tekstilproduktion til brændstof.

Hampfrøene, som bliver brugt til produktionen af hamp proteinpulver, indeholder ikke det euforiserende stof THC, men til gengæld er de propfyldt med supersunde næringsstoffer, hvilket gør dem til lidt af en superfood.

Hvorfor er hamp proteinpulver så sundt?

Mange forbinder traditionel whey- eller valleproteinpulver med sundhed, men i virkeligheden er det ikke et særlig sundt produkt.

Valleproteinpulver har nemlig ikke noget nævneværdigt indhold af vitaminer og mineraler, men i stedet for er det ofte fyldt med stabilisatorer, konserveringsmidler og kunstige farvestoffer, for ikke at nævne laktose og sukker.

Hamp proteinpulver er derimod ikke tilsat nogen kunstige sødemidler, smagsstoffer eller andet. Til gengæld er det propfyldt med antioxidanter samt diverse vitaminer og mineraler.

Protein af meget høj kvalitet

Hamp proteinpulverHamp proteinpulver indeholder omkring 50 gram protein pr. 100 gram, og det er protein af meget høj kvalitet, hvilket er ganske usædvanligt for et plantebaseret produkt.

Proteiner er nemlig ikke bare proteiner. Protein er en betegnelse for 20 forskellige aminosyrer, hvoraf otte er essentielle, hvilket vil sige, at vores krop ikke selv kan danne dem.

Andre plantebaserede proteintilskud indeholder kun nogle af aminosyrerne, men hamp proteinpulver indeholder alle 20, hvilket man ellers kun ser i animalske proteintilskud.

Højt indhold af fibre og sunde fedtsyrer

Hamp proteinpulver har også et højt fiberindhold, som sikrer en sund fordøjelse og hjælper med at holde blodsukkeret stabilt.

En anden, og ofte overset, fordel ved hamp proteinpulver er det høje indhold af sunde fedtsyrer.

Hamp proteinpulver indeholder nemlig omega-3 og omega-6 i forholdet 3:1, hvilket er noget nær den optimale sammensætning af de to fedtsyrer.

Hamp proteinpulver: Den sundeste form for proteinpulver?
4.3 (86.15%) 13 votes

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*