Bulbine natalensis: Et naturligt alternativ til steroider?

Bulbine natalensis

Kosttilskuddet bulbine natalensis bliver mere og mere populært i bodybuilderkredse – specielt i USA, men det er også så småt ved at komme til Danmark. Efter sigende skulle det kunne øge ens naturlige testosteronniveau ret kraftigt, men kan det virkelig passe – og hvad med bivirkninger?

Hvad er bulbine natalensis?

Bulbine natalensis er en sydafrikansk plante, som igennem mange år er blevet brugt i traditionel afrikansk medicin til at kurere et hav af forskellige lidelser, lige fra myggestik til forkølelser.

I Afrika er planten dog især brugt som et elskovsmiddel, der efter sigende både skulle kunne øge potens og sexdrive.

Hvad siger forskningen?

Forskningen i bulbine natalensis er endnu meget sparsom, men de forsøg, man har gennemført, har faktisk vist lovende resultater.

Eksempelvis viste en undersøgelse, offentliggjort i Pharmaceutical Biology, hvor rotter fik tilskud med bulbine natalensis, at rotterne øgede deres testosteronniveau med hele 347 % og sænkede deres østrogenniveau med 35 %.

Desværre viste undersøgelsen også, at bivirkningerne var ret udtalte.

Efter de 14 dage, som undersøgelsen varede, fandt forskerne nemlig skader på både nyrer og lever hos rotterne.

Skal jeg begynde på bulbine natalensis?

Selvom bulbine natalensis sandsynligvis har nogle af de samme testosteronfremmende egenskaber som ”rigtige” steroider, så har det potentielt også nogle af de samme og ret alvorlige bivirkninger.

Derfor er det vores klare anbefaling, at du holder dig langt væk fra tilskuddet.

Desuden er det også højst sandsynligt bare et spørgsmål om tid, før EU eller Danmark forbyder salget.

Bulbine natalensis: Et naturligt alternativ til steroider?
4.18 (83.64%) 11 votes

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*